torsdag den 30. januar 2014

Ringenes Herre bind 2, De to tårne af J. R. R. Tolkien

Fra solens varme kys til vinterens sne og slud. Det var noget af en omvæltning, da jeg i går aftes landede i snehvide Danmark. Med mig hjem fra varmen bringer jeg et par solbeskinnede anmeldelser, som jeg håber kan varme en smule i de vinterkolde hjem. 




Jeg har begivet mig videre med ud på Frodos rejse i andet bind af Ringenes Herre. Rejseselskabet som oprindeligt var en hel flok, er blevet skilt fra hinanden. Merry og Pippin er blevet fanget af væmmelige orker som hastigt bevæger sig igennem landskabet med dem som deres bytte. Aragorn, Gimli og Legolas er fast besluttede på, at opspore de to hobbitter, og de følger dem derfor i deres spor, så hurtigt de kan. Frodo og Sam har forladt selskabet for at kunne fuldende den endelige opgave, at tilintetgøre ringen. Deres rejse er mørk og dyster og bliver kun skumlere jo tættere de kommer på Mordor. 



Jeg var ikke begejstret for den første bog i triologien, men jeg må erkende, at jeg efterhånden er ved at blive fanget af universet. Selvom andet bind er meget mørkt og dunkelt, er der kælet mere for de enkelte forløb og venskaber, hvilket gør romanen knapt så uoverskuelig og overvældende som den første. Et af romanens bedste forløb er det spirende og uventede venskab mellem elveren Legolas og dværgen Gimli. På trods af deres forskelle, udvikler de to et solidt venskab, som ofte fører til smil på læben. Ligesom i første bind, møder vi nye og ukendte væsner, men overhovedet ikke i samme omfang. I stedet præsenteres vi for enkelte væsner, som derfor virker mere kraftfulde i deres personligheder. Beskrivelserne af de kæmpemæssige træhyrder, enterne, er formidable. Den personlighed de er tilskrevet stemmer perfekt overens med den måde virkelige træer næsten kan forekomme levende. Deres utæmmede kraft og styrke og deres umådelig store venlighed, gør dem meget elskværdige og en fornøjelse at høre om.  



Den dystre historie bliver oplyst undervejs af disse skønne elementer, hvilket gjorde den endelige oplevelse af bogen meget bedre end ved den første. Jeg er stadig ikke overvundet, men jeg er mere positivt stillet nu, og jeg er spændt på at se, hvorledes tredje bind vil påvirke min endelige afgørelse. 





1 kommentar:

  1. Det lyder altså rigtig godt, så er der måske stadig håb på for min eventuelle genlæsning :)

    SvarSlet