mandag den 30. december 2013

Wuthering Heights af Emily Brontë

"Is Mr. Heathcliff a man? If so, is he mad? And if not, is he a devil?" (s. 185)

Jeg har læst Emily Brontës (1818-1848) første og eneste roman, Wuthering Heights fra 1847. En tankevækkende roman bygget på et kompliceret netværk af karakterer. Titlen, Wuthering Heights refererer til den gård, hvor størstedelen af romanens plot udspiller sig. 

Vores fortæller Mr. Lockwood rejser i 1801 til Trushcross Grange, nabogården til Wuthering Heights, som han har lejet af Mr. Heathcliff. Mr. Heathcliff bor på Wuthering Heights og da Mr. Lockwood aflægger ham et besøg, får han et uhyggeligt indblik i en mystisk og fængende historie. Han opsøger denne historie hos den ældre stuepige Nelly, da han dagen efter er tilbage på Trushcross Grange. Det viser sig, at Nelly har været stuepige for Heathcliffs familie længe før han selv var til, og at hun har fulgt familien siden hun selv var en ung pige. Nelly bliver vores fortæller igennem hele romanen og langsomt og detaljeret bliver vi indviet i en kompliceret familiehistorie om kærlighed, had og jalousi. Historien starter da den nu afdøde Mr. Earnshaw adopterer den unge Heathcliff. Heathcliffs barske facon betyder, at han ikke er populær hos mange, alligevel formår han at blive tætte venner med Mr. Earnshaws datter Catherine. De to unge børn udvikler et nært venskab, som først kommer i fare, da Catherine møder den unge Edgar Linton, søn af Mr. og Mrs Linton fra Trushcross Grange. På trods af sin kærlighed til Heathcliff vælger hun Edgar til fordel for ham, fordi hun i Edgar finder dannelse og en mulighed for at få større indflydelse. Da Heathcliff opdager hendes forhold til Edgar sværger han hævn og forsvinder dernæst i tre år. I Heathcliffs fravær bliver Catherine og Edgar gift til Heathcliffs store fortrydelse da han vender tilbage. Trods alles mishag ved Heathcliff nærer Catherine stadig stor affekt for ham, og indvilger i at mødes med ham. Hendes mangle voldsomme følelser overtager efterhånden hendes krop fuldstændigt og drevet af dem føres hun i døden, kort efter sin datters fødsel.  Datteren Cathy, vokser op og bliver en ung, klog og selvstændig pige, men hun bliver konstant anvendt som genstand for andres urimelige følelser. Heathcliff hader hende som pesten og efter hendes faders død, bruger han hende i et ondt spil til at vinde Trushcross Grange og hele hendes families arv. 

"Catherine Earnshaw, may you not rest as long as I am living. You said I killed you - haunt me then. The murdered do haunt their murderers. I believe - I know that ghosts have wandered the earth. Be with me always - take any form - drive me mad. Only do not leave me in this abyss, where I cannot find you!"

Heathcliff spreder et mørke overalt hvor han går og forpester alle de mennesker, der kommer i vejen for ham. I sin kærlighed til Catherine er han villig til at gøre alt og han drives ud i dæmoniske handlinger, som blot tager til i styrke efter hendes død.  

"I have to remind myself to breathe - almost to remind my heart to beat!"

Da Nelly har fortalt historien helt op til nutiden, forlader Mr. Lockwood gården og familietragedien, kun for at vende tilbage et år senere og høre historien til ende. 

Romanen er velformuleret og en fornøjelse at læse. Det tog mig lidt tid at finde ind i sprogets rytme, men det var umagen værd. Persongalleriet er fuldstændig fantastisk, undervejs både hader og elsker man de fleste karakterer og man når at udvikle et nært forhold til dem. Mr. Lockwood hører man meget lidt om, og jeg har undret mig en del over, hvorfor hans karakter overhovedet er nødvendig. Nelly er man derimod stærkt knyttet til ved romanens slutning, og jeg kunne ikke undgå at fundere over, hvor hun mon ville ende. Den forholdsvis lange roman forårsager altså, at man ikke blot lever sig ind i verdenen, men også knytter bånd med dens karakterer. Alt i alt har det været en fornøjelse at læse denne klassiker.



3 kommentarer:

  1. Det er virkelig en enestående roman. Den er så voldsom, så kraftfuld, så medrivende. Jeg elsker det.

    SvarSlet
  2. Jeg startede på den for laaaaang tid siden, men gik i stå og droppede den lidt. Men måske man snart skulle give den en chance mere.....?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sidsel!

      Jeg forstår godt, at du gik i stå. De første kapitler forekom mig også en smule langsommelige og det tog mig som sagt lidt tid, at finde sprogets rytme. Jeg har meget svært ved at starte på bøger, uden at gøre dem færdige, men gang på gang er denne stædighed årsagen til, at jeg ender med, at få gode læseoplevelser. Så jeg synes bestemt, at du skal give den endnu en chance, måske på en dag, hvor du føler et ekstra overskud og har tiden til at læse et godt stykke på én gang?

      Slet