mandag den 2. december 2013

Madame Bovary af Gustave Flaubert

Man tænker ikke på noget, fortsatte han, timerne går. Uden at bevæge sig rejser man rundt i lande, som man synes, man ser for sig, og man går ind i romanens handling, fordyber sig i detaljerne eller følger de forskellige eventyr. Ens tanker smelter sammen med personerne, som om det er ens hjerte, der banker under deres tøj.
- Ja, netop! Netop" sagde hun

Den unge Emma bliver gift med den velansete, men ikke særlig spændende læge, Charles. Sammen bor de i en lille provinsby i Frankrig, hvor Emma hurtigt begynder at kede sig over ægteskabet og det trivielle liv. Foragten for det hverdagslige liv og sin kedelige mand driver hende til at opsøge sine lidenskaber og passioner og hun indleder flere forhold udenom ægteskabet. Hun hengiver sig fuldstændigt i disse forhold og dyrker lidenskaben inderligt, langt mere inderligt end de mænd lidenskaben bliver kastet på. Den godtroende mand betragter ulykkeligt udefra, når Emma næsten dør af hjertesorger over en anden mand, og hjælper hende uvidende og i troen om hendes helbredelse, direkte ind i favnen på en ny. I sin stræben efter dette perfekte liv og med de valg hun tager for at opnå det, begynder hendes liv langsomt at krakelere, både økonomisk såvel som menneskeligt.

Romanen er fra 1857 og da den udkom blev forfatteren. Gustave Flaubert, stillet for retten fordi romanens portrættering af utroskab blev fandt stødende og farligt for befolkningens moral. Det stødende var i høj grad portrætteringen af en kvindes utroskab. Og romanen belyser da også tydeligt forholdet mellem mænd og kvinder. Da Emma er gravid ønsker hun af hele sit hjerte en søn, for:

En mand er i det mindste fri; han kan opleve alle lidenskaber og alle lande, trodse alle forhindringer, gribe den mest uopnåelige lykke. Men en kvinde er hele tiden bundet. Hun er ubevægelig og bøjelig på samme tid, hun har den fysiske kraftesløshed og afhængigheden af lovene imod sig. Hendes vilje er holdt fast af et bånd ligesom sløret på hendes hat, men skælver ved enhver vind; der er altid et eller andet stærkt ønske, der river hende med, og en eller anden korrekthed, der holder hende tilbage.

Romanens sidste del følger Emmas nedgang og viser hende som et udtryk for alle de valg hun har taget og som hun ikke kan og tør stå ved. Jeg havde svært ved ikke at nyde hendes nedgang en smule. Jeg blev konstant irriteret over hendes dristige opførsel og urimelige behandling af den tro mand, de snedige kneb og løgne hun må finde på, for at holde facaden og det naive forhold hun har til penge, som hun bruger uden at have dem, og som ender med at sende dem direkte i fattigdom. Al den egoisme som fuldstændig styrer hende tilsidst er modbydelig og væmmelig og først ved den tragiske slutning følte jeg en forløsning. 

En satanisk dristished glimtede i hendes flammende øjne, og øjenbrynene nærmede sig hinanden på en liderligt ansporende måde; - og den unge mand følte, hvordan han blev svag ved den tavse vilje hos denne kvinde, som tilskyndede ham at begå en forbrydelse.

Romanen er skrevet i et smukt sprog, som skinner igennem selvom jeg er bange for, at noget er gået tabt i oversættelsen.  Til tider forekom den mig en smule langsommelig og jeg nåede aldrig at blive helt opslugt i den. Til gengæld er min tanker om den efterfølgende stort set kun positive. Romanen formåede at sætte mine følelser igang, de store og vigtige passager har gjort dybt indtryk på mig og det er dem jeg vil erindre når jeg tænker på romanen. 

3 kommentarer:

  1. Jeg elsker virkelig 'Madame Bovary'. Flaubert maler Emma med så nuancerede penselstrøg, og jeg synes virkelig romanen holder mange interessante psykologiske aspekter. Særligt overfor Emmas naive mand, der bliver narret af alt og alle.

    Og ja. Flaubert skriver som en drøm! Jeg ville ønske, jeg kunne tyde (og nyde) romanen på dens originalsprog, for det må virkelig være en fin oplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget enig! Det blev næsten uudholdeligt for mig, at betragte hvordan han gang på gang blev narret. Det er bestemt en bog jeg sent vil glemme.

      Slet
  2. 'Madame Bovary' er uden tvivl en af mine yndlings romaner.

    SvarSlet