mandag den 18. november 2013

To the Lighthouse af Virginia Woolf

To the Lighthouse (1927) er en kort roman i tre dele; The Window, Time Passes og The Lighthouse. Handlingen finder sted i Skotland i perioden 1910 til 1920 og er tydeligt mærket af første verdenskrig. Romanen omhandler familien Ramsay og deres venner og kollegaer som befinder sig sammen med dem i deres sommerhus. Den unge James Ramsay vil gerne besøge fyrtårnet, men faderen nægter at lade ham tage afsted, da han forudser at vejret bliver dårligt. Dette skaber en spænding mellem ham og Mrs. Ramsay og James. En spænding som bevares igennem hele romanen og først bliver udløst til sidst, mange år senere, hvor Mr. Ramsay endelig tager James med ud til fyrtårnet. Plottet er ikke omfangende, til gengæld er der fokus på de forskellige karakterer og deres observationer.  Perspektivet skifter ustandseligt mellem karaktererne og længere tankestrømme fletter sig konstant sammen og skaber et kaotisk netværk af tanker og følelser.



"[...] to follow her thought was like following a voice which speaks too quickly to be taken down by one's pencil, and the voice was her own voice saying without prompting undeniable, everlasting, contradictory things, so that even the fissures and humps on the bark of the pear tree were irrevocable fixed there for eternity" (The Window, s. 18)




De utallige skift mellem synsvinkler, også halvvejs inde i sætninger, kan virke meget forvirrende og på trods af romanens få 154 sider, tog det mig flere dage, at læse den. Det var dog tiden værd at dykke ind i et univers, hvor hvert ord er valgt med omhu og sproget er aldeles velvalgt. Jeg var tryllebundet af anden del, Time Passes, den korteste af de tre, hvor man hører om hvordan sommerhuset forældes de efterfølgende ti år, efter familien Ramsay har forladt det. Indvævet i disse beskrivelser får vi fragmenterede indblik i, hvordan tidens gang har påvirket familien. Fragmenterne er alle omkransede af parenteser og er som det eneste fortalt af en kølig fortæller, hævet over karakterne. I afsnittet lærer vi om Mrs. Ramsays død, sønnen Andrews død og datteren Prues død.




Prue Ramsay died that summer in some illness connected with childbirth, which was indeed a tragedy, people said. They said nobody deserved happiness more.




Beskrivelserne er fantastiske og følelsen af fravær og tidens gang er stærk. I den sidste del, The Lighthouse, er den resterende del af familien Ramsay taget tilbage til sommerhuset sammen med et par af deres venner fra ti år tidligere. Mr. Ramsay er stærkt besluttet på, at han sammen med børnene James og Cam, skal besøge fyrtårnet. Det lykkes endelig at komme afsted, men spændingen mellem de tre er intens.




Still her father read, and James looked at him and she looked at him, and they vowed that they would fight tyranny to the death, and he went on reading quite unconscious of what they thought.It was thus that he escaped, she thought. Yes, with his great forehead and his great nose, holding his little mottled look firmly in front of him, he escaped. You might try to lay hands on him, but then like a bird, he spread his wings, he floated off to settle out of your reach somewhere far away on some desolate stump" 


Først til allersidst løses spændingen, da Mr. Ramsay i et sjældent øjeblik komplimenterer sin søn og de sammen træder ud af båden og bevæger sig hen til fyrtårnet.




To the Lighthouse er en smuk roman, hvor man bevæger sig mellem forskellige tankeverdener. Man får adgang til de forskellige karakterer på en helt unik måde, og spændingerne mellem dem kan næsten føles på egen sjæl. På trods af det synes jeg, at romanen var svær at komme igennem og til tider meget vanskelig at holde styr på, netop på grund af det manglende plot. Virginia Woolf indskriver sig med fraværet af plot og fokus på de indre konflikter, i en modernistisk tradition, hvor jeg stadig efter mit nyvundne kendskab til Woolf, til hver en tid, ville foretrække James Joyce.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar