fredag den 8. november 2013

World War Z af Max Brooks

That’s how Zack operated, swelling his ranks by thinning ours! And it only worked one way. Infect a human, he becomes a zombie. Kill a zombie, he becomes a corpse. We could only get weaker, while they might actually get stronger
Jeg har altid haft en kærlighed til og fascination af zombiefortællinger. Både fænomenet zombie og den fuldstændige samfundsnedbrydning, de oftest forårsager, finder jeg ekstremt spændende. Jeg tror, det er en naturlig frygt hos mennesket at se vores samfund smuldre og forsvinde. At der så samtidig er en konstant fare for at blive spist levende, gør ikke ligefrem frygten mildere.
Jeg læste World War Z efter at have set filmen, en rækkefølge jeg normalt ikke er tilhænger af. I dette tilfælde fortryder jeg det dog ikke. Filmen skaber en overordnet sammenhæng, som man automatisk knytter til romanen, hvis svaghed til tider netop er den manglende sammenhæng. De to versioner er vidt forskellige fra hinanden og fungerer perfekt sammen, da de hverken røber eller ødelægger noget for hinanden.
Romanen er bygget op omkring en række interviews med mennesker, som alle på den ene eller anden måde, har været en del af zombiekrigen. På de 342 sider følger vi udviklingen helt fra begyndelsen, med de allerførste udbrud, til krigens deprimerende klimaks, hvor alt ser fuldstændig håbløst ud og helt frem til overvindelsen og situationen i dag. Der gives et bredt indblik i hele verdenssituationen på grund af de meget varierende typer mennesker der interviewes, både i forhold til de forskellige positioner de har haft i krigen, men også i forhold til deres geografiske placering. De mange beretninger er vidt forskellige og nogle mere gribende end andre. Selv var jeg fuldstændig tryllebundet, da jeg læste Sensei Tomonaga Ijiros beretning. Denne beskedne blinde mand fortæller, hvordan han med zombiernes indtog, søger ud mod  skoven og der klarer sig på egen hånd i kampen mod zombierne i mange måneder. Beretningen er omgivet af en stilhed, der kontrasterer de fleste af de andre beretningers voldsomhed og desperation.
Fortælleren kommenterer sjældent på beretningerne og er næsten ubemærket i romanen. Det eneste tidspunkt han kommer til syne er i beskrivelserne af de mennesker han interviewer, og selv der er skildringerne korte og formelle. Hans afstandstagen fra at inddrage sine egne holdninger betyder, at man som læser selv tvinges til at dømme, vurdere og behandle den information man får og dermed skabe sin egen unikke idé om, hvordan krigen så ud.
Dette kæmpe puslespil af historier og skæbner, som ikke nødvendigvis passer sammen, giver et forvirrende overblik over krigen med de levende døde. Forgæves forsøger man at bringe historier sammen, finde løsninger og forklaringer og må til sidst give op. Og det er måske selve meningen fra Brooks’ side. En zombiekrig er forvirrende og uforklarlig og ved at skabe et litterært rum svarende dertil, bliver vi som læsere trukket med ind i den. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar